AIAS YOGA / Vigtig info fra din yogalærer

Vigtig info fra din yogalærer

Til yoga, skal du ikke præstere. Du kan aldrig være for høj, lav, tynd, tyk eller for anspændt og usmidig til at lave yoga. Husk altid på dette, når du træder ind i et yogalokale. Uanset om det er første gang. Eller gang nummer 108.

LÆS MERE OM AIAS YOGA

I yogalokalet skal du ikke være på en bestemt måde. Du skal bare være. Være til. Her og nu. Og så ellers nyde, at du befinder dig i de trygge rammer som jeg søger at skabe for dig. Sammen skal vi udforske glæden ved at bruge mærkbart ekstra tid på noget af det vigtigste her i livet....at trække vejret. At slappe af. At lade op.

På engelsk betegner man så fint mennesket som "A human BEING". Der må være en grund til at vi ikke kalder mennesket for "A human DOING".
/Aia

 
Lad os have hjertet med i alt vi gør på yogamåtten. Lad os omfavne os selv, acceptere og rumme os selv med kærlighed. Det er vejen frem. Yoga må helst ikke blive endnu en konkurrence eller endnu et forsøg på at måle dig selv, vurdere dig selv. Du er faktisk perfekt præcis som du er. Allerede netop nu. 
/Aia
Copyrigt © 2011 All Rights Reserved Egelund Yoga | CVR: 36 27 76 61 | Vidkærvej 18, Nørre Vissing, 8660 Skanderborg - Danmark | Tlf.: 27 59 66 53 | aia@egelundyoga.dk