WORKSHOPS / KAKAO & KLANG med Pia og Aia lørdag d. 21. december

KAKAO & KLANG

Workshop kl. 14 - 17 - lørdag d. 21. december 2019
I yogalokalet, hos gårdbutikken olisan.dk
Labing Møllevej 6
Labing, 8462 Harlev


OM WORKSHOPPEN
Ved vintersolhverv, i døgnet før lyset for alvor vender tilbage inviterer Pia Lund og Aia Egelund til en smuk, fredfyldt og dybt healende workshop.
Vi træder lige straks ind i år 2020. Hvad har du af drømme og ønsker? Med denne workshop inviterer vi dig til at mærke efter og sætte den smukkeste intention for det nye år. Giv dig selv tid til at mærke dine behov i en tid, hvor vi kan blive så opslugt af alle andres behov.

Vi fylder rummet med klangskålenes hjerteklang, healing og mantra magi. Sammen drikker vi den ceremonielle kakao hentet til Danmark fra Peru, kendt for sin evne til at åbne hjertet. Med en mere markant, kraftfuld smag end fødselsdags-kakao. Kakaoen fra Peru er kendt for dens egenskab til at kunne fylde dig med tillid, og troen på at kunne tiltrække det liv du drømmer om. Det liv vores sjæl længes efter.

PROGRAM
ANKOMST. Fra kl. 13:40. Kom gerne i god tid. Der er stilhed i lokalet før vi går i gang.
HJERTEKLANG. Kl 14. Vi lander på måtten til en kort klangmeditation.
KAKAO. Pia introducerer og fortæller om den ceremonielle kakao. Sammen drikker vi en kop, og sætter hver især vores intention for hvad vi ønsker at kakaoen åbner for.
MANTRA MAGI. Vi chanter forskellige mantras, der forbinder os med moder jord og støtter os i vores dybeste ønsker.
HEALING. Undervejs vil Pia og Aia igangsætte flere dybe healinger.
HJERTEKLANG. Til sidst en længere klangmeditation, hvor du liggende kan slappe af og modtage skålenes healende klange.

Der vil undervejs være en lille pause. Vi serverer frugt og vand.

PRAKTISK INFO
Medbring notesbog og kuglepen til dine refleksioner og indsigter under ceremonien.
Klæd dig i behageligt afslappet tøj. Medbring evt. et par hygge-strømper.
Denne workshop foregår siddende/liggende i yogalokalet hos gårdbutikken olisan.dk.
I lokalet er der tæpper, puder, yogamåtter m.m. Du behøver ikke at tage noget med. Men hvis du har en foretrukken yogamåtte og meditationspude er du velkommen til at tage den med.

FORHOLDSREGLER
Den ceremonielle Kakao øger hjertefrekvens og blodtryk. Denne workshop egner sig ikke til gravide, personer med hjertesygdomme eller folk med forhøjet blodtryk.
Nogle typer psykofarmaka arbejder ikke så godt sammen med kakaoen. Kontakt Pia Lund, hvis du er i tvivl.
Det anbefales at spise så lidt som muligt i timerne op til ceremonien. Lyt til din krop!

TILMELDING OG PRIS
497 kr.
Max 14 deltagere.
Overfør beløbet til Mobilepay 2 0 5 6 2. Oplys ved tilmelding din e-mail.
Nogle dage forinden modtager du en hilsen med yderligere praktisk info.

Når du er tilmeldt begynder energierne så småt at arbejde indeni henimod Kakao ceremonien.
Vær åben.


 
OM UNDERVISERNE

Pia Lund – Reikimaster, Spirituel vejleder, Bachterapeut og ansvarlig for den ceremonielle kakao Læs mere: behandlerpialund.dk
 

Aia Egelund – Yogalærer, Klangmassør, Reikihealer.

Vi glæder os til at dele en smuk og fredfyldt oplevelse med jer.
Velkommen til,

Hjertelige hilsner,
Pia og Aia
 
Copyrigt © 2011 All Rights Reserved Egelund Yoga | CVR: 36 27 76 61 | Vidkærvej 18, Nørre Vissing, 8660 Skanderborg - Danmark | Tlf.: 27 59 66 53 | aia@egelundyoga.dk