OM EY / Aias yoga

Om Aias Yoga

OM YOGA HOS EGELUND YOGA
 
Aia Egelund Rønnow underviser i flere former for yoga.
KLASSISK YOGA, MEDITATIV YOGA & MANTRA MAGI  CHAKRA YOGA, AIA ANANDA YOGA samt HATHA YOGA .

Alle hold har det til fælles, at din yogalærer ønsker at give dig en genvej til mere energi, mindre stress. Og det sker i hyggelige og trygge rammer, hvor du guides af en særdeles erfaren yogalærer med mere end 3000 lektioner bag sig og en 2- årig grundig grunduddannelse i Hatha Yoga. Og talrige andre kurser indenfor yoga og meditation. Aia Egelund Rønnow har bl.a. gennemført det krævende kursus i Kriya Yoga  flere gange - et kursus i Klassisk Yoga, hvor 21 dages tavshed er en del af træningen. Hele kurset tager 28 dage og indebærer daglig træning fra kl. 04:30-22:00.

Aias personlige mål med yoga er en mærkbar følelse af indre ro og en energifyldt krop samt et velfungerende immunforsvar, så sygdomme og ubalancer holdes på afstand. 

Afspænding, åndedræt og egenomsorg
På alle hold laver vi yoga som øger din blodgennemstrømning og vitaliserer dine organer. Og vi fokuserer altid på at mindske spændinger i specielt skuldre, nakke og ryg.
Alle hold vægter indledende og afsluttende afspænding. Alle fysiske øvelser laves med fokus på åndedrættet. Når vi bliver bevidste om, hvordan vi trækker vejret samt sikrer en god dyb vejrtrækning, så får sindet ro og kroppen bliver genopladet. Derfor går vi meget op i åndedrættet. På alle hold. Ligesom vi arbejder med at træne vores kropsbevidsthed, så vi undgår skader. Også, når vi ikke er på yogamåtten.
Vi praktiserer egenomsorg. På alle hold. Og hvis en øvelse ikke fungerer for dig, så har din yogalærer altid et alternativ. 

Fælles formål, forskellig tilgang
Alle vores yogahold søger at give dig ro og energi i krop og sind. Men metoderne er forskellige. Læs om dem via holdplanens link til hver yogaform.

Som sagt. Formålet med al vores yoga er den samme. Ro i krop og i sind, så du kan leve et liv med øget glæde og tilfredshed. Spørgsmålet er nu, hvilken metode er du mest til?
Copyrigt © 2011 All Rights Reserved Egelund Yoga | CVR: 36 27 76 61 | Vidkærvej 18, Nørre Vissing, 8660 Skanderborg - Danmark | Tlf.: 27 59 66 53 | aia@egelundyoga.dk