Om Egelund Yoga

Egelund Yoga har base i landsbyen Nørre Vissing, tæt på Ry og Galten. Herfra underviser yogalærer Aia Egelund i Hatha Yoga, tilsat inspiration fra andre yogaretninger.

Er du stresset?
Måske læser du disse linier fordi du, ligesom tusindvis af andre danskere, er ramt af stress, eller er tæt på. Måske vil du bare forebygge stress.

Aia Egelund har god erfaring med yoga som middel til stresshåndtering. Hun har tidligere kæmpet sig ud af slem stress efter 10 måneders sygemelding. Siden tog hun en 2-årig uddannelse til yogalærer.

Idag underviser hun i øvelser for krop og sind. Øvelser, som er en genvej til mindre stress, mere energi.

Yoga er ikke kun for syge 
Selvom du er frisk som en havørn er yoga skam også godt. Man kommer langt med en stærk krop og et roligt sind. Og så øger yoga dit nærvær.

Alle kan dyrke yoga
Du behøver ikke stå på hovedet for at dyrke yoga. Og sagt med et smil, så behøver du ikke engang at kunne nå dine tæer.

Alle øvelser målrettes elevernes behov, så ALLE kan være med. Unge, voksne og seniorer. Raske som syge.

Bliv klogere
Hos Egelund Yoga går vi meget op i at du får mest ud af din undervisning - til glæde for din krop og dit sind. Derfor tilbyder vi forskellige former for yoga med forskellige undervisere. Prøv dig frem. Indsnus yogaens mange facetter og bliv klogere på, hvad der virker bedst for dig. Velkommen til en skøn rejse.

 

 

Copyrigt © 2011 All Rights Reserved Egelund Yoga | CVR: 36 27 76 61 | Vidkærvej 18, Nørre Vissing, 8660 Skanderborg - Danmark | Tlf.: 20 21 48 40