Velkommen til Egelund Yoga
Yogalærer Aia Egelund står bag Yogaskolen Egelund Yoga (est. 2011)
Lad os vise dig vejen til mere energi, mindre stress
Træk vejret dybt.....
Du skal ikke være smidig for at gå til yoga, men du bliver det....
Yoga er egen-omsorg. Accept. Du skal IKKE præstere
Til yoga træner vi vores nærvær. Det giver ro.
Health is wealth
Peace of mind is happiness
Yoga shows the way
Just breathe
May the sun shine upon you
All love surround you
And the light within you guide your way on

Velkommen

Yogaskolen Egelund Yoga finder du i landsbyen Nørre Vissing, ved Skanderborg. Siden 2011 har Yogaskolen, ledet af Aia Egelund tilbudt yoga til unge og ældre ud fra tankegangen, at alle kan dyrke yoga. Yoga med et smil.

Vi tilbyder ugentlig holdtræning i små hold (7-13 elever) så du i trygge rammer kan møde yogaen. Vi tilbyder flere former for yoga. Alle med plads til smil og til at trække vejret.

Prøv dig frem. Det er ligesom at købe the eller kaffe. Smag på yogaens mange facetter og bliv klogere på, hvad der virker bedst for dig. Velkommen til en skøn rejse.

Hvad er yoga?

Yoga er et 5000 år gammelt værktøj som øger vores sundhed, fysisk som psykisk via  yogaøvelser, åndedrætsøvelser og afspænding. Yoga kan styrke din opmærksomhed og koncentration samt dit selvværd, og din evne til at håndtere stressede situationer

Yoga lærer dig at mærke dine naturlige grænser. At tage pauser, så du holder lidt længere. Det handler om nærvær og om at tage sig tid til at mærke sig selv.  Du presser vel heller ikke din bil til fortsat at køre, hvis der mangler luft i to af dækkene? 

Der findes utallige øvelser og stilretninger, hvor Hatha Yoga er den ældste.

 

Yoga mod stress

Åndedrættet spiller en stor rolle for vores sundhed. Et stabilt, roligt åndedræt gavner dig, både fysisk som psykisk. Hos Egelund Yoga laver vi yoga med fokus på åndedrættet. Det beroliger nervesystemet. Det forebygger og reducerer stress.

Måske har du selv brugt udtrykket: "Tag lige en dyb indånding", hvis andre har været ophidsede. Åndedrættet er ganske enkelt vejen til mere ro, klarhed og kreativitet.

Det lyder simpelt. Det må det gerne, bare det er effektivt. Og det er det.
Egelund Yoga | CVR: 36 27 76 61 | Vidkærvej 18, Nørre Vissing, 8660 Skanderborg - Danmark | Tlf.: 20 21 48 40 | egelundyoga@gmail.com